Rolig familiehund med god lydighed. Elsker at gå ture og løbe.
Se Frits stamtavleOm øjnene: Frit har distichiasis (ekstra øjenhår på øjenlågskanten). Far er fri, så kuldet følger DKK’s anbefalinger, hvor forældrene ikke må have samme øjensygdom.
Stueopdræt fra uddannet opdrætter i DKK
Hvalpe, der vokser op som en naturlig del af familien – da vi lægger stor vægt på en god og harmonisk familiehund.
… og når den er fuld
Aktuelt kuld
Vi kender hvalpenes temperament og finder den, der passer til jer. I vælger han eller tæve og fortæller jeres ønsker, fx rolig eller aktiv. Det anbefaler DKK også.
En god familiehund – både med og uden børn. De er glade, lærenemme og arbejdsglade og kræver aktivitet og motion – som Golden Retriever-klubben også anbefaler.
Stueopdræt
Når de flytter, kender de støvsuger, plæneklipper, vaskemaskinen, fjernsyn, døre der smækker, musik, gæster og vores to katte. Nogle er næsten stuerene.
Forældrene
Tryk på navnene for at se deres stamtavler.
Rolig familiehund med god lydighed. Elsker at gå ture og løbe.
Se Frits stamtavleOm øjnene: Frit har distichiasis (ekstra øjenhår på øjenlågskanten). Far er fri, så kuldet følger DKK’s anbefalinger, hvor forældrene ikke må have samme øjensygdom.
Bestået brugsprøve og apporteringsprøve (RJK).
Se Louis stamtavle
Shootdog Golden Holliday · DK10010/2018 · 26 kg. Kom til os i 2018 – Frits mor og den sødeste hund.
Se Hollies stamtavleSpørgsmål vi tit får
Korte svar – mere hos Dansk Kennel Klub.
Vi opdrætter familiehunde, ikke jagthunde. Vores hunde stammer fra jagtlinjen, så du får de gode gener med:
Energien er på et normalt niveau, lidt mere end hos en udstillingsgolden. Daglige ture, leg og lidt træning er nok.
Skriv til os på mail med navn, telefonnummer og lidt om jer og jeres hverdag – fx 5 linjer – så ringer vi tilbage. Vi vil gerne lære jer at kende, så hvalpen kommer det rigtige sted hen.
Når vi er enige, betaler I et depositum på 4.000 kr., som ikke refunderes. Vi bruger DKK’s købsaftale, så alt er skrevet ned.
Vi anbefaler, at I læser disse to artikler, inden I køber hvalp: Det gode hvalpekøb – undgå at købe “hvalpen i sækken” (Agria) · Hvalpekøberens tjekliste (DKK)
I er velkomne til 2 besøg, før I henter hvalpen – det første når hvalpene er ca. 5 uger.
Af hensyn til ro og smitte holder vi det til 2 besøg plus afhentning.
Hvert besøg varer max 1 time, og her kan I hygge med hvalpene og Frit og få svar på jeres spørgsmål.
Send en sms til Anne-Louise på 61 67 14 46 eller en besked på Messenger, så aftaler vi en tid. Indtil da kan I følge kuldet på Facebook, hvor vi lægger billeder op dagligt.
Vi anbefaler, at I læser disse 3 artikler: 10 spørgsmål til opdrætteren (AniCura) · Det gode hvalpekøb (Agria) · Hvalpekøberens tjekliste (DKK)
En DKK-stambog viser hvalpens forældre og aner flere generationer tilbage. Den sikrer, at forældrenes sundhedsresultater – fx hofter, albuer og øjne – er officielle og kan tjekkes af alle.
Kuldet følger DKK’s avlsanbefalinger for golden retriever. Det giver jer den bedste sikkerhed for en sund hvalp.
Læs mere: Hvorfor stamtavle? · DKK om golden retriever
Begge forældre er røntgenfotograferet for hofter (HD), albuer (AD) og skuldre (OCD), øjenlyst hos en paneldyrlæge og DNA-testet for PRA.
Se resultaterne under Frit og Loui – tryk på et resultat for en kort forklaring. Kuldet følger DKK’s avlskrav for golden retriever.
Læs mere: DKK’s avlskrav · HD, AD og OCD forklaret · Mere om racens sundhed
Vi har valgt Loui, fordi han har et godt sind, er en rolig hund og har en flot pels – præcis det, vi ønsker i en familiehund. Frit er selv en rolig familiehund med god lydighed, så sammen giver de de bedste forudsætninger for harmoniske hvalpe.
Begge er sundhedsundersøgt, og de har ingen fælles aner i tre generationer (indavlsgrad 0 %).
Læs mere: Frits stamtavle · Louis stamtavle · DKK’s avlskrav
Golden retrieveren er en af de mest populære familiehunde – og med god grund. Den er venlig, tålmodig og glad for børn, og den vil helst være der, hvor familien er. Den trives med daglige gåture, leg og lidt træning, men har det ikke godt med at være alene mange timer hver dag. Har I tid til ture og samvær, får I en trofast og kærlig ven i mange år.
Læs mere: DKK om racen · Har du råd til hund? · Købhund.dk om golden retriever
Du får lidt af hvalpens foder og et tæppe med hjem, så den kender både mad og lugte.
Giv hvalpen ro den første uge – gerne uden besøg – så den lærer familien at kende. Lad den udforske det nye hjem i sit eget tempo. Nogle hvalpe er lidt usikre de første dage, men det går over.
Husk ejerskifte i Dansk Hunderegister (MitID) og lovpligtig ansvarsforsikring.
Læs mere: Agria: Når I henter hvalpen · DKK: Den første tid · Forsikring
Tag hvalpen ud med det samme efter mad, søvn og leg – og bliv hos den, så du kan rose den, når den gør det det rigtige sted. Lær tegnene: Den snuser og drejer rundt, før den sætter sig.
Skæld aldrig ud, hvis der sker et uheld indenfor – tør op og vær tålmodig. Vores hvalpe er vant til at komme ud, så nogle er næsten stuerene, når de flytter.
Læs mere: Agria: Sådan bliver din hvalp renlig
Ja, vi anbefaler, at hvalpen bliver gennemgået hos en hundeosteopat, når den er faldet til hjemme, fx KynoRehab Vipperød. Osteopaten tjekker, at hvalpen bevæger sig frit og ubesværet.
Det er ikke en del af købet.
Vi siger ca. 1 minuts gåtur pr. uge, hvalpen er gammel – fx 12 minutter, når den er 12 uger – et par gange om dagen. Lad den snuse og gå i sit eget tempo, gerne på blødt underlag.
Undgå trapper, cykelture og vilde boldlege, mens leddene vokser. Og husk, at hvalpe har brug for rigtig meget søvn – op mod 20 timer i døgnet.
Læs mere: DKK om motion · Alene hjemme
Din lokale hundeklub er et godt bud – fx DKK eller DcH. Hvalpetræning starter typisk fra ca. 15 uger og varer 8–12 gange. Vælg et hold, der træner med ros og belønning.
Fortsæt gerne bagefter på et hold i hverdagslydighed. Så får I en god oplevelse, hver gang I er ude at gå og møder andre hunde.
Læs mere: DKK: Hvalpemotivation · Find et hold hos DKK · Golden Retriever i Danmark
Køb et kvalitetsfoder hos dyrehandleren – ikke i supermarkedet.
Hvalpen vokser hurtigt og har brug for gode næringsstoffer til knogler og led. Hold øje med, hvornår dit foder skal skifte fra hvalpefoder til junior- eller voksenfoder.
Vi bruger Essential, og hvalpen får lidt mad med hjem, så den kan fortsætte på det samme foder. Husk at skifte foder gradvist over en uges tid.
Læs mere: AniCura: Fodring af hvalpe · Essential: Foder efter alder og størrelse · Agria: Hundens næringsbehov
Start i det små: Gå ud af rummet i få minutter, og forlæng tiden lidt efter lidt. Gør ikke et stort nummer ud af at gå og komme hjem.
Gå gerne en tur først, og giv hvalpen noget at tygge på. Så lærer den, at det er trygt at være alene.
Læs mere: Agria: Alene hjemme-træning · DKK: Alene hjemme
Om os
– avleren bag Golden Housedog
Jeg hedder Anne-Louise og er avleren bag Golden Housedog. Jeg er uddannet opdrætter i Dansk Kennel Klub, pædagog til daglig og elsker at gå ture og lege og træne med hundene.
Familiens første golden var Sifka. I dag bor Hollie og Frit inde hos os og er en fast del af familien – sammen med vores to katte. Jeg lægger stor vægt på gode og harmoniske familiehunde, der er glade for børn og fremmede hunde.
Hollie og Frit er med på ture og ferie
Resten af familien – Jesper, Signe og Rasmus – står mest for hyggen. Især når der er hvalpe i huset.
Anne-Louise
Skriv til os på mail – eller ring på 61 67 14 46.
Jeg glæder mig til at høre fra dig – Anne-Louise
mail@housedog.dk
Eller åbn dit mailprogramDu kan også ringe til Anne-Louise på 61 67 14 46